Kom til Åbent Klubhus, hvor alle er velkomne, vi hilser på hinanden og hjælper hinanden med at rydde op undervejs. Her er der plads til både leg, snak og hygge og du kan medbringe din egen madpakke og købe kaffe, saft og andre snacks i vores lille biks.
Åbent Klubhus er som en forlænget dagligstue for barslende og småbørnsfamilier. Her kan du nyde en kop kaffe, mens børnene leger med tumleredskaber og legetøj i trygge omgivelser – alt sammen indrettet på børnenes præmisser. Der vil også være mulighed for små kreative aktiviteter afhængigt af børnenes alder.
Det er en oplagt mulighed for at møde andre familier i nærområdet – måske finder du og dit barn nye legekammerater?
Pris:
Denne onsdag er Åbent Klubhus gratis for alle, da det er et Åbent Hus arrangement.Det er en oplagt mulighed for at opleve stemningen i Lilleby, og mærke om et medlemskab det kunne være noget for jer.
Læs mere om medlemskab i Lilleby lige her