Tilbage til Alle begivenheder

Ekstraordinær generalforsamling

  • Lilleby Aarhus, 8000 Denmark (kort)

Lilleby søger nye bestyrelsesmedlemmer.

Lilleby har til formål at sætte rammen for jordnære fællesskaber for store og små i hjertet af Aarhus fra den spirende graviditet til det farverige familieliv. Et forsamlingshus for store og små i hjertet af Aarhus <3Vi har siden starten af 2024 været i rivende udvikling som forening og mangler nu nye kræfter i bestyrelsen. Så vil du gerne blive klogere på bestyrelsesarbejde, og brænder du for at skabe de bedste rammer for familier med små børn i vores dejlige Aarhus?
Så håber vi virkelig at du har tid og lyst til at dukke op til vores generalforsamling!

Dato: 8. september kl 16.30-17.30
Lokation: Lilleby Aarhus (Nørre allé 13, baghuset, 8000 Aarhus C)
Vi serverer kaffe og kage i dagens anledning, og børn er hjertens velkomne<3

Alle kan være med i Lillebys bestyrelse -  du behøver ikke have børn eller være en bestemt alder eller køn. Vi vil dog blive ekstra glade, hvis du ved noget om tal, økonomi eller frivillighed, men det vigtigste er, at du brænder for vores værdier og kunne tænke dig at være med. Så finder vi ud af resten sammen :-)
Bestyrelsen mødes fysisk cirka 1 gang hver anden måned, og man har hver især lidt arbejdsopgaver løbende. Vi fordeler opgaver mellem os ud fra det, vi hver især synes er mest spændende at kaste sig over. I bestyrelsen har vi det skønt med hinanden, og vi løfter i flok og hygger også med kaffe sammen. Vi håber, du har lyst til at være med!

Tilmeld dig til generalforsamlingen her

Forrige
Forrige
6. september

Sæbebobelfest x Aarhus Festuge

Næste
Næste
11. september

Keramik Baby fod- og håndaftryk