🍁 Efterårsnaturbingo og bålhygge i skoven! 🔥
Skoven har skiftet farve, bladene rasler, og luften dufter af efterår – det er tid til Efterårsnaturbingo! Tag børnene i hånden og kom med på en sjov og sanselig skattejagt i naturen, hvor vi sammen ser, hører og mærker efterårets små mirakler.
Med bingo-plader i hånden går vi på opdagelse i skovens farverige univers. Kan I finde en kastanje? Et gult blad? En svamp? Naturpædagog Jane Kaalund guider undervejs og fortæller om de ting, vi finder. Måske får du fuld plade?
Aktiviteter:
🔎 Efterårsbingo – Find naturens skatte og lær om dem undervejs
🌰 Oplev skovens farver og lyde i børnehøjde
🔥 Mad over bål – Vi samles efter turen og spiser varm bålgryde sammen
☕ Kaffe og saft til store og små
Arrangementet er familievenligt og særligt velegnet til børn i alderen 1-5 år – men alle er velkomne.
📅 Hvornår? Lørdag d. 11. oktober kl. 10:00-12:00
📍 Hvor? Tumlepladsen i Risskov
💰 Pris: 100 kr. pr. familie
🌿 Om Lilleby i Naturen:
Lilleby er børnefamiliernes fællesskabshus i Aarhus. Med Lilleby i Naturen tager vi aktiviteterne med ud i det fri, hvor vi seks lørdage i foråret og efteråret 2025 udforsker naturen sammen. Vi slutter altid af med mad, hygge og ro omkring bålet.
🍁 Tilmeld jer her og vær med til en efterårsdag fyldt med naturglæde, opdagelser og varm mad i skovens ro!
Tilmelding
Arrangementet er støttet af Friluftsrådet.