Lydbad for Babyer – En stund af ro og forbundethed
Forestil dig et øjeblik af ren sindsro, hvor du og din baby kan slappe af, finde fred og styrke jeres bånd i trygge rammer.
Denne torsdag inviterer Lilleby og Astrid fra lille.gaia dig og din baby (0-6 måneder) til en unik sanseoplevelse med lydbad. Gennem generationer har lydbad været brugt som en måde at berolige nervesystemet og skabe ro.
Astrid vil skabe en atmosfære fyldt med blide toner fra klangskåle og andre instrumenter, der fremmer afslapning, støtter god søvn og giver din baby en følelse af tryghed.
Med fokus på nærvær og samregulering vil dette lydbad give dig og din baby mulighed for at forbinde jer på en dybere måde – at være til stede sammen, lige her og lige nu.
Selve lydbadet vare ca. 45 min, hvor der efterfølgende er tid til at blive og hænge ud med andre forældre på barsel <3 Her er der mulighed for at købe en snack eller kop kaffe i Lillebys lille biks.
Kom og oplev en stund dedikeret til ro, forbundethed og øjeblikke af ren harmoni.
Pris: 200 kr (billetten gælder for dig og din baby)
Medbring: En babydyne/varmt tæppe som baby kan ligge på<3
Begrænset antal pladser