Tilbage til Alle begivenheder

Workshop: Ro, regulering og nærvær

  • Lilleby Aarhus, 8000 Denmark (kort)

Workshop: Ro, regulering og nærvær – dig og din baby

Denne workshop er for dig på barsel, som er nysgerrig på, hvordan du kan støtte både dit eget og din babys nervesystem — og skabe mere ro, kontakt og tryghed i jeres hverdag.

Du får en blid og letforståelig introduktion til nervesystemet: hvordan det fungerer hos dig, hvordan det udvikler sig hos din baby, og hvorfor din baby i høj grad “låner” dit nervesystem. Vi taler om, hvordan du kan lytte til kroppens signaler og arbejde med dine egne impulser, så du kan finde mere overskud og indre ro — noget der naturligt smitter af på dit barn.

Workshoppen er praksisnær og sanselig. Vi laver små øvelser sammen med baby, som støtter regulering og kontakt — blandt andet babymassage, stemmeøvelser og vejrtrækning. Du får konkrete redskaber, du kan tage med hjem og bruge i puttesituationer, uro eller når hverdagen føles overvældende.

Der er også plads til refleksion og erfaringsdeling i et trygt rum med andre forældre.
Workshoppen varer ca. 60 minutter, og herefter du velkommen til at blive hængende i Lilleby, drikke en kop kaffe og fortsætte samtalen med andre forældre på barsel<3

Workshoppen giver mening både med et vågent og et sovende barn.
Medbring gerne en notesbog og et skriveredskab.

Pris: 95 kr. (dækker entré for dig og din baby, workshop og filterkaffe/te)
Medlem: Arrangementet er gratis for medlemmer - anvend kmedlemskoden til farven LYSERØD.

Tilmeld dig her

Forrige
Forrige
19. marts

Lær at sy: Børnebukser