Bliv frivillig i Lilleby Aarhus

Lilleby er skabt med ønsket om at være et nært og lokalt sted i Aarhus, hvor relationer, nærvær og fællesskab får lov til at vokse. Derfor er vi også utroligt glade for vores frivillige, som med tid, energi og engagement er med til at skabe liv i huset

Lillebys bestyrelse er også frivilligdrevet og mødes hver anden måned. I samarbejde med den daglige leder arbejder bestyrelsen for at udvikle Lilleby og sikre de bedste rammer for husets familier – både nu og i fremtiden. 💛


Hvorfor blive frivillig?

Du bliver en aktiv del af fællesskabet i en levende forening med dedikeret ledelse, bestyrelse og engagerede medlemmer.

Du er med til at støtte op om vores allesammes Lilleby, her midt i den store by.

Du udvikler dine personlige og faglige kompetencer og får konkret erfaring til CV’et med bred relevans, f.eks. med værtsrollen og børn/familier som målgruppe.

  

Hvordan kan du være frivillig?

Som frivillig i Lilleby kan man bidrage på mange forskellige måder. Nogle hjælper med at holde Åbent Klubhus, andre giver en hånd med til arrangementer og fællesspisninger.

Når du bliver frivillig i Lilleby, starter vi med en snak om, hvad du har lyst til at bidrage med. Sammen finder vi en rolle, der passer til dine interesser, idéer og den tid, du har mulighed for at lægge i fællesskabet.

Der er plads til at være frivillig, uanset hvor man er i livet.

Er det noget for dig?

Skriv en kort tekst om dig selv og send det i en mail til hej@lillebyaarhus.dk med emnefeltet “Frivillig”.

   

Eller har du en ide til et arrangment? Så send også gerne en mail! Vi glæder os til at høre fra dig<3