
Mange finder vej ind til Lilleby gennem et forløb, som strækker sig over 6 mødegange. Den faste gruppe giver mulighed for at lære både hinanden og huset at kende i et roligt tempo.
For Lilleby er et fællesskabshus, hvor nærvær og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Her hilser vi på hinanden, hjælper hinanden og skaber plads til nye møder og relationer.
BabyTummel er et forløb med fokus på leg, bevægelse og nærvær. Gennem forskellige aktiviteter og øvelser udforsker vi sanser, motorik og bevægelsesglæde i et trygt og hyggeligt fællesskab, hvor der er plads til nærvær med dit barn og til at møde andre på barsel.
BabyTummel på Frederiksbjerg er et forløb for babyer på 2-6 mdr. Vi udforsker sanser, motorik og bevægelsesglæde gennem forskellige aktiviteter og øvelser i et trygt og hyggeligt fællesskab, hvor der er plads til samvær med dit barn og til at møde andre på barsel.
BabyTummel for far er et forløb for dig, der ønsker fællesskab med andre fædre på barsel. Vi tumler, leger og synger sammen – Vi udforsker sanser, motorik og bevægelsesglæde gennem forskellige aktiviteter og øvelser i et trygt og hyggeligt fællesskab.

Efterfødselstræning med fokus på at genfinde styrke, stabilitet og tryghed i kroppen efter graviditet og fødsel. Et nærværende og uperfekt rum, hvor der er plads til både dig, din baby og den krop, du kommer med.
Vi arbejder med bækkenbunden og de dybe kernemuskler og bygger gradvist træningen op med øvelser, der styrker hele kroppen. Undervejs får du mulighed for både at mærke kroppen, få pulsen op og få sved på panden – altid med blik for, hvor du er i din efterfødselstid.
Vi begynder hver gang med et lille check-in og afslutter træningen med blide stræk og afspænding. På holdet er der maks. 8 deltagere, så der er god plads til personlig vejledning og til at tilpasse øvelserne til den enkelte.
Din baby er selvfølgelig velkommen. Der må ammes, gives flaske, pusles, trøstes og holdes pauser undervejs. Efter træningen er der tid til at lande, tage sig af baby og nyde en kop kaffe eller te sammen med de andre på holdet.
Vi udforsker kroppens mange muligheder gennem leg og bevægelse. Med fokus på bevægelsesglæde og fælles oplevelser skaber vi et trygt og hyggeligt fællesskab, hvor børnene kan tumle, udfordre sig selv og have det sjovt.
Børnedans et trygt og legende fællesskab, hvor børn og voksne udforsker dans, musik og rytmer sammen. Gennem danselege, fri bevægelse og guidede aktiviteter er der fokus på bevægelsesglæde, kreativitet og fælles oplevelser,
BarselsYoga er med fokus på blid bevægelse, styrke og ro med plads til både dig og din baby. Forløbet kombinerer hatha- og flowyoga, yin yoga og afspænding i et varmt og uperfekt rum, hvor der er plads til både dig og din babys behov.

Med en prøvegang kan du og dit barn opleve stemningen, møde underviseren og få en fornemmelse af fællesskabet, før I tilmelder jer et forløb. Vi glæder os til at byde jer velkommen i trygge og nærværende rammer med plads til leg, bevægelse og samvær.
Er dit ønskede hold allerede udsolgt? Så skriv dig på vores interesseliste. På den måde kan vi kontakte dig, hvis der bliver en ledig plads, eller hvis vi opretter et nyt hold. Din tilmelding hjælper os også med at se, hvor stor interessen er, så vi kan planlægge flere aktiviteter fremover.
Det er helt uforpligtende at skrive sig op.