Tag din vigtigste støtte med til en hyggelig og lærerig aften og bliv klædt godt på til fødslen.
For dig som er gravid <3
  


I Lilleby er vi glade for at samarbejde med ModerRo, som er skabt af jordemødrene Emma og Sofie.

Sammen inviterer vi gravide og deres fødselshjælper – det kan være din partner eller en anden vigtig person – til en nærværende fordybelsesaften med fødselsforberedelse i Lillebys trygge rammer.


Aftenen er praktisk og jordemoderfagligt funderet. I får mulighed for at prøve konkrete redskaber, som din fødselshjælper kan bruge til at støtte dig under fødslen, og sammen bliver I klogere på, hvordan I kan skabe ro, tryghed og nærvær omkring fødslen.

I kommer bl.a. omkring rebozo, akupressur, berøring og vejrtrækning, Spinning Babies-inspirerede teknikker og refleksioner over, hvordan I skaber et trygt føderum.

Målet er, at I går fra Lilleby med større ro, viden og mod på den kommende fødsel – og en følelse af at være lidt bedre klædt på som et team. 💛


Pris og tilmelding

21. september kl. 16.00–19.00

16. november kl. 16.00–19.00

Pris:
775 kr. pr. par inkl. snacks, te og kaffe. Husk du kan få tilskud, hvis du er medlem af Sygesikring Danmark. Du får 50 % af kursets pris.

Tilmelding foregår direkte hos ModerRo.

Læs mere og tilmeld jer her