BarselsYoga er et roligt og nærværende yogahold med plads til både dig og din baby. Her er der plads til det det virkelige barselsliv – med pludren, amning, flasker, bleskift og pauser, når der er brug for det. Sammen øver vi os i at finde ro i kroppen, også når livet larmer.
Blid hatha- og flowyoga
Vi begynder med blid hatha- og flowyoga, der styrker kroppen og skaber bevægelighed. Herefter sænker vi tempoet med yin yoga og afslutter med guidet afspænding eller meditation.
Du kan deltage med eller uden baby, men fælles for alle er, at vi skaber et rum, hvor babyer er velkomne præcis, som de er. Der må gerne pludres, ammes, gives flaske, trøstes og skiftes ble undervejs. Det er en naturlig del af rummet. Du behøver ikke have erfaring med yoga for at deltage. Øvelserne kan tilpasses den enkelte, og du er velkommen præcis, som du er.
Mød din underviser
På BarselsYoga møder du Rikke Carrøe. Rikke er uddannet yogainstruktør, BabyTummel-instruktør og pædagog med speciale i vuggestuebørn. Hun brænder for at skabe et trygt og nærværende rum, hvor der er plads til både dig og din baby – præcis som I er.
Pris: 800 kr.
Antal: 6 mødegange
Hverdag: Hver fredag
Tidspunkt: 12:00-13:15
Alder: Babyer er velkommen
Underviser: Rikke Carrøe
Sted: Fjordsgade forenings- og fritidshus